Dyrlæge søges til Herlev Dyrehospital

Herlev Dyrehospital søger en engageret og erfaren dyrlæge, der har lyst til at blive en del af et fagligt stærkt team på et moderne smådyrshospital.

Vi ser meget gerne, at du har flere års erfaring – eksempelvis som senior kirurg eller med et andet stærkt fagligt interesseområde. Din faglighed er vigtig, men mindst lige så vigtigt er det, at du passer godt ind i teamet, bidrager positivt til hverdagen og har lyst til at udvikle dig sammen med os.

OM STILLINGEN

Vi søger en dyrlæge, der:

• Har flere års klinisk erfaring og gerne et særligt fagligt interesseområde

• Er fagligt engageret, nysgerrig og har lyst til fortsat at udvikle sig

• Trives med ansvar og har drive i hverdagen

• Er en god holdspiller og bidrager til et stærkt samarbejde

• Har gode kommunikative evner og sætter en ære i god kundekontakt og service

• Vægter både høj faglighed og det gode kollegiale fællesskab

En profil med solid kirurgisk erfaring vil være særligt interessant, men vi er åbne for andre faglige kompetencer. Det afgørende er, at du både fagligt og personligt passer ind hos os.

OM OS

Herlev Dyrehospital er et moderne smådyrshospital med høj faglighed, gode faciliteter

og et erfarent team.

Vi har mulighed for selv at udrede og behandle langt de fleste af vores patienter og henviser derfor relativt sjældent. Det giver en spændende og varieret hverdag med alt fra almindelige konsultationer til mere komplekse medicinske og kirurgiske patienter. Vi har mange kirurgiske patienter og gode muligheder for diagnostik, behandling og indlæggelse på hospitalet.

Samtidig lægger vi stor vægt på, at tingene bliver gjort ordentligt. Vi arbejder professionelt og struktureret og prioriterer faglig sparring, videndeling og et godt samarbejde højt.

Omgangstonen er uformel og respektfuld, og vi hjælper hinanden på tværs af faglige interesseområder. For os er det vigtigt, at vi ikke bare finder den rette dyrlæge på papiret, men også den rette kollega til teamet.

VI TILBYDER

• Et fagligt stærkt og engageret team

• En varieret hverdag med både medicinske og kirurgiske patienter

• Mulighed for at følge patienterne hele vejen fra udredning til behandling og indlæggelse

• Gode diagnostiske og behandlingsmæssige faciliteter

• Mulighed for at bringe dit eget faglige interesseområde i spil og udvikle det yderligere

• Kollegial sparring og videndeling i hverdagen

• En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og kvalitet

• Deltagelse i vagtsamarbejdet gennem Dyrlægevagten København Nord

ANSØGNING

Kan du se dig selv som en del af Herlev Dyrehospital? Så hører vi meget gerne fra dig.

Send din ansøgning og CV til mailto:job@herlevdyrehospital.dk senest 25. september 2026.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling, men deltid kan også være en mulighed.

Du er også meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak på 44 91 91 44 og spørge efter Thea.

Vi glæder os til at høre fra dig!